Kirkens historie
Kirken, der er bygget og indviet i 1920, afløste et kapel, som grev Ernst Schimmelmann indrettede på Hellebækgård i 1786. Kirkesalen var indrettet i en toetages bygning, der ud mod Ndr. Strandvej afslutter Hellebækgårds lave sydøstfløj. Kapellet skulle tjene til kirkelig betjening af arbejdere på den af ham ejede Kronborg geværfabrik, der lå i Hellebæk (Hammermøllen og Bøssemagergade). I det Schimmelmanske kapel holdtes gudstjenester både på dansk og tysk, idet mange af geværfabrikkens arbejdere var specialister hentet i udlandet.
Kronborg geværfabrik nedlagdes kort efter krigen 1864 (1870), og kapellet fungerede da i de følgende knapt 50 år som sognekirke for Hellebæk kirkedistrikt, der hørte under Hornbæk sogn.
Hellebæk – Ålsgårde var op til ca. 1900 feudalt i sin struktur, idet administratoren af det Schimmelmanske fideikommis stort set var enerådende i området. Han bestemte over arbejdsforhold, boligforhold, skoleforhold, lægeforhold og i de kirkelige sager.
Med parlamentarismens indførsel og de ny menighedsrådsloves vedtagelse i 1902 og 1904 kom det gryende demokrati imidlertid også til Hellebæk. Hertil hjalp også, at Hellebæk klædefabrik var anlagt i 1874. Med denne kom en ny magtfaktor til området, der oprettedes en ny skole til fabriksarbejdernes børn, og arbejderne på klædefabrikken organiserede sig i fagforening, og de nye vinde forandrede områdets feudale struktur.
Bl.a. for at kunne betjene klædefabrikken, anlagdes lokalbanen (Helsingør-Gilleleje) 1906, som samtidigt åbnede området for turisme og bragte et pust af københavnske intellektuelle med de nye tanker i bagagen til området.
Menigheden voksede sig myndig, og menighedsrådet begyndte at stille krav til kirkeejeren (fideikomiset, repræsenteret ved den procesglade Wilhelm Moldenhawer, administrator fra 1857-1917). Kravene lød på bedre opvarmning af kirken, rengøring, hatteknager mm., og kravene støttedes både af de københavnske turister og af de kirkelige myndigheder i skikkelse af provsten, der kom på jævnlige provstesyn, for at bese kirkebygning og inventar.
Disse krav foranledigede Moldenhawer til at chikanere menigheden ved at nedskære rengøring og opvarmning til næsten ingenting, og efter en længere brevveksling med myndighederne gennem 1914-16, besluttede Moldenhawer at nedlægge kirken juni 1916. Iflg. ministerialbøgerne lader det dog til, at menigheden har brugt den gamle kirke frem til den ny kirkes indvielse.
Menigheden havde i februar 1916 nedsat en komite, der skulle indsamle penge til den ny kirke, og 16. maj 1920 kunne kirken indvies, tegnet i nybarok stil af Søren Lemche. Kirkegrunden var skænket af grev Schimmelmann, der også gav lov til overførsel af inventar fra den gamle kirkesal. Ålsgårdefiskerne, der tidligere havde brugt grunden som stejleplads, gav afkald på pladsen og rykkede længere nord på.
Det Schimmelmannske kapel stod som en helstøbt og charmerende repræsentant for Loise Seize-stilens interiørtype, alt hvidmalet med let forgyldning og endnu sparsommere brug af andre farver. Hellebækgaard blev efter 2. verdenskrig blev konfiskeret af staten, og har i en årrække efter ca. 1950 været rammen om Det Kongelige Opfostringshus (Skorpeskolen) og er nu (2010) familiekursuscenter, ejet af Københavns Kommune (KIH).
Et forsøg på at redde det sjældne interiør, da kirken nedlages, strandede, men en del af inventaret fra den gamle kirkesal er dog overført til den ny Hellebæk kirke. Der er nu ingen tegn på, at der siden har været indrettet kirke i østfløjen på Hellebækgård.
