Spaghettigudstjeneste for børn og deres familier

Hellebæk Kirke inviterer børn og forældre til en 1/2 times børnegudstjeneste kl. 17:00 efterfulgt af aftensmad i sognehuset, hvor vi serverer spaghetti med kødsovs (tilmelding til spisning er nødvendig senest fredagen forinden).

Gennem fortælling, musik og leg inviteres de mindste til et møde med det største: Biblens fortællinger om godt og ondt, lyst og mørkt og alt det, som ligger midt imellem.

Spaghettigudstjenester i efteråret 2024:

Tirsdag den 24. september med tilmelding til fællesspisning her senest fredag den 20. september

Tirsdag den 12. november med tilmelding til fællesspisning her senest fredag den 8. november.

Det er gratis at deltage, og vi glæder os til at se jer, så kom og vær med!